Hvornum Maskinstation startede tilbage i 1951

Historie

Til Jer, som ikke kender os, kan vi fortælle, at vi er en landbrugsmaskinstation, der tilbyder stort set alle former for markarbejde, men har i de senere år udvidet med kloak- støbe- nedbrydning- samt jordarbejder.


Vi har autoriseret kloakmester med kvalitetskontrol samt en fast stab af stabile medarbejdere med mange års erfaring.

Hvornum Maskinstation startede sit virke tilbage i 1951 af Birgit og Jørgen Højbjerg fra adressen Løvelbro ved Bjerregrav - det nu kendte Løvelbro Bistro.

Starten var med en Hanomag traktor med plov, harve, sprøjte samt en staldgødningsspreder.

I 1953 solgtes alle effekter for at købe ejendommen Houvej 8, Hvornum.

Efter en pause på ca. 3 år, startede de igen med maskinstationsarbejde, der udviklede sig stille og roligt gennem årene, og den 1. januar 1980 solgte de en halvpart af maskinstationen til undertegnede, og i den forbindelse blev der dannet et I/S-selskab. På det tidspunkt var der to faste medarbejdere plus lidt ekstra hjælp til sæsonarbejde.

1980’erne var en tid, hvor landbruget ændrede sig stærkt med større og større behov for maskinstationshjælp, så stationen voksede sig frem til 1994 til 8 medarbejdere.

I 1994 købte undertegnede den sidste halvdel af maskinstationen. Siden har jeg drevet den sammen med min kone Bente, som passer kontoret.

I dag har vi 10 medarbejdere fra forår til vinter, plus lidt ekstra hjælp til sæsonarbejde.
 

Hvornum Maskinstation a/s
Adr.  Houvej 8, Hvornum, 9500 Hobro
Tlf.98 54 67 66 - 20 16 02 66
Fax98 54 70 66
Mail:mail@hvornummaskinstation.dk
  • DME
  • Kloakmester